English site is coming soon
Auditorieborde og kantineborde

EasyFold klapbord og klapbænk

EasyFold klapbordsserien og EasyFold klapbænkserien – med stel fra 1000dots – er som navnet antyder utroligt lette at folde sammen & lette at folde ud igen pga. en brugervenlig hånd- og fodbetjent patenteret foldemekanisme.

2 integrerede hjul i den ene ende af bordet giver ekstra mobilitet, fleksibilitet og komfort, da én person alene kan flytte bordet rundt helt uden besvær og helt uden tunge løft. De 2 højdejusterbare stillesko i den anden ende kan tilmed justeres 2,5 cm i højden, hvis underlaget ikke skulle være helt plant.

Sammenklappet fylder bordene og bænkene kun 7 cm. Og hvem vil ikke gerne spare plads?

Tilkøber du en praktisk trolley tilpasset alle vores EasyFold størrelser, kan du stable op til 10 borde eller bænke på højkant. Dette sikrer, at bordene og bænkene fylder mindst muligt og eksempelvis let kan passere selv smalle døre. Og en praktisk sikringsstrop sikrer tilmed, at bordene/bænkene ikke vælter i farten.

Serierne er ideelle som undervisningsmøbler, auditoriemøbler, kantinemøbler og som møbler i idrætsklubber, foreninger, forsamlingshuse og i andre sammenhænge, hvor møblerne skal kunne flyttes rundt let og hurtigt, og hvor praktisk betjening er i højsæde.

Serierne tilbydes som standard udelukkende med praktiske stødabsorberende abs-pladekanter – et ekstra plus i det offentlige rum, hvor møbler ofte kan blive udsat for en hårdhændet behandling.

Hvis du har flere borde til at stå i forlængelse af hinanden, kan du tilkøbe sammenkoblingsbeslag, der sikrer, at dine borde står lige.

De ergonomiske borde og bænke er dog ikke kun praktiske men også en elegant og designmæssig fryd for øjet.

Design: 1000dots og FUMAC.