English site is coming soon
Kantinestole, mødestole og konferencestole

Ø48 stole/højstole

Says Who har designet denne enkle men gennemtænkte multifunktionelle stoleserie, der bærer navnet ‘Ø48’. Intet er tilfældigt – end ikke navnet. Ø’et symboliserer det danske ophav og refererer til det unikke danske sprog. Ø er samtidig den internationale betegnelse for diameter gengivet i stolen, som set oppe fra, er helt cirkulær med en diameter på 48 cm. Udgangspunktet i den rene geometriske cirkel giver en arkitektonisk renhed, mens de kurvede former i sædet tilfører en balance mellem enkelthed og organisk blødhed.

Stoleserien er oplagt som mødestol, kantinestol, konferencestol, gæstestol samt som spisebordsstol i hjemmet. Serien fuldendes med en elegant højstol.

Stolene fås i flere farver og varianter.

Vælg den klassiske stabelbare skalstol med slanke, sorte pulverlakerede stålben, hvis du ønsker et enkelt udtryk. Vælg den praktiske og flotte swivel-udgave, hvor stellet er drejbart 360°, hvilket giver ekstra god siddekomfort, da man automatisk kommer til at bevæge kroppen lidt. Vælg natur- eller sortlakerede træben, hvis du er til det varme, moderne og nordiske udtryk.

Vælg fuldpolstring for ekstra siddekomfort samt den eksklusive og iøjnefaldende polstrerede armlænsmodel, hvis du ønsker kant til indretningen og en optimal siddekomfort.

Skalstolene er forsynet med praktiske gummidutter, så stolene ikke ridses ved stabling.

Tilkøb rækkesammenkobling, hvis du har behov for at stille stolene i rækker ved f.eks. foredrag eller undervisningsbrug.

Ø48 – design og funktionel brugsværdi, når det er bedst!