FSC® Forest Week 2022 – sammen fejrer vi skovene!
24. til 30. september er FUMAC stolte af at kunne deltage i FSC Forest Week-kampagnen lanceret af FSC. Kampagnen sætter spot på værdien af skove, og hvordan valget af ansvarligt producerede produkter kan hjælpe med at sikre skovene for fremtiden.
Temaet for kampagnen i år er ”Choose Forests. Choose FSC.” Ved at vælge FSC-certificerede produkter er du med til at beskytte skovene og alt det liv, de opretholder.
Verdens skove spiller en nøglerolle i bekæmpelse af klimaforandringer og bevarelse af klodens biodiversitet. Samtidig stammer mange af de produkter, vi omgiver os med i hverdagen fra skove. Derfor sikrer FSC ansvarligt brug af verdens skove, så skove og mennesker kan trives. FSC leverer verdens mest stringente og pålidelige skovcertificeringssystem og peges på som det mest ambitiøse af sin slags af NGO’er, virksomheder og forbrugere.
FUMAC sætter en ære i at støtte ansvarligt forvaltning af verdens skove og glæder os over at fejre FSC® Forest Week med jer.