English site is coming soon
FUMAC offentliggør endnu et positivt årsresultat

FUMAC offentliggør endnu et positivt årsresultat

Pressemeddelelse: Den vestjyske møbelproducent FUMAC med base i Vinderup er klar med endnu et positivt årsregnskab. Trods et lille fald i årets resultat anser ledelsen årets resultat som tilfredsstillende i et år præget af makroøkonomiske udfordringer.  

FUMAC A/S lander endnu et solidt regnskab på trods af, at ekstremt høje energiudgifter påvirkede indtjeningsevnen negativt i især 1. kvartal af regnskabsåret 2022/23.

Administrerende direktør Per Susgaard, der i det forgangne år kunne fejre 10-års jubilæum på den næsten 70-årige møbelfabrik, ser tilbage på nogle turbulente år. ’Først Coronakrise, krigen i Europa, råvaremangel og -prisstigninger, høje renter, inflation og så videre. Hvor voldsomme efterdønningerne bliver, er svært at spå om’, udtaler den administrerende direktør, der efterhånden har vænnet sig til at navigere i et udfordrende marked.

Ifølge direktøren er møbler ofte ’nice-to-have’ snarere end ’need-to-have’. Derfor priser han sig ekstra lykkelig over, at virksomheden har en stor og bred kundeportefølje, der inkluderer både kontraktmarkedet, det private marked og OEM-industrien i både ind- og udland. Dermed er risikoen spredt. ’Vi er jo vestjyder, så vi lægger ikke alle vores æg i samme kurv’, udtaler den administrerende direktør Per Susgaard.

Noget tyder på, at strategien virker, da virksomheden i flere år udelukkende har mønstret sorte tal i et yderst volantilt marked. Virksomheden fremstår i dag som en solid virksomhed, hvilket ifølge direktøren blandt andet skyldes virksomhedens lyst til udvikling. I det seneste regnskabsår blev der således investeret for mere end 10 mio. kr. i produktionsudstyr og -optimeringer, ligesom øget digitalisering og automatisering står højt på dagsordenen i virksomheden for blandt andet at reducere de samlede produktionsomkostninger.

’Vi hviler ikke på laurbærrene. Med den stigende konkurrence fra Østeuropa og Asien skal vi differentiere os, og med vores vision om at ville være blandt de førende til bæredygtige møbelløsninger på det europæiske marked, kan vi mærke, at vi har ramt noget af dét, markedet efterspørger’, siger den administrerende direktør Per Susgaard.

’Som dansk producent kan vi agere hurtigt og fleksibelt og vi kan garantere gennemsigtighed i vores forsyningskæde’, udtaler den administrerende direktør. ’Vi arbejder aktivt på at beregne det enkelte møbels samlede Green Footprint, dvs. den miljømæssige belastning et produkt samlet udgør, når det forlader FUMAC’. Indsatsen skulle gerne munde ud af i flere grønne investeringer, optimering af klimaneutrale produktionsformer samt en gennemgang af leverandørporteføljen, der i forvejen er baseret på lokale underleverandører for blandt andet at reducere CO2 udledningen.

Den administrerende direktør Per Susgaard forventer et positivt resultat i det kommende år på niveau med det foregående, selvom der stadig er usikkerhed på grund af makroøkonomiske udfordringer.

Yderligere oplysninger:

Per Susgaard, adm. direktør, FUMAC A/S, mobil 40 28 70 34, ps@fumac.dk

Bjarki Mohr, bestyrelsesformand, FUMAC A/S, mobil 21 84 63 33, bjarki.mohr@gmail.com

Læs mere på www.fumac.dk

Pressemeddelelse – FUMAC årsregnskab – 03.11.2023

Faktaboks: